Online strategi

ONLINE STRATEGI

Den bedste tjeneste, du kan gøre for dig selv og din forretning, er at lægge en strategi for din online tilstedeværelse. Med den rigtige strategi bruger du ressourcer på de ting, der giver direkte værdi for din virksomhed – og kun det. Hos Skyskraber hjælper vi dig med at finde den rette strategi. Vi tager udgangspunkt i din forretning – og hvilke drømme du har om profilering, tilstedeværelse og markedsføring af din virksomhed. Du er altid mere end velkommen til at kontakte os for andre løsninger.

 

3 veje til din online strategi

Vi tager udgangspunkt i din forretning og dine ambitioner for din virksomhed. Hos os kan du få skræddersyet lige den løsning, som passer bedst til dig. Vi tilbyder også tre forskellige pakker, som du kan vælge at starte op med. Så kender du dit budget til at få lagt en strategi, og vi kan begynde at få dine drømme til at leve på nettet og hente kunder til dig.

 

Øget trafik

Med mere trafik til din hjemmeside kan du få flere kunder. Der er flere kunder, der kommer forbi dig og det, du tilbyder. Hvis din online strategi er at få flere kunder, kan en øget trafik gøre den forskel for dig, som er så vigtig. Vi skaffer mere trafik til din hjemmeside ved fx at opsætte en Adwords-konto for dig, som byder ind på de produkter og ydelser, du har i din virksomhed. På den måde bliver folk, der søger på netop det, du kan, opmærksomme på din hjemmeside. Øget trafik er en god start på flere kunder.

 

Byg relationer til dine forbrugere

Tænker du mere langsigtet online strategi, er det en god ide at bygge relationer til dine kunder. Langsigtede løsninger er gode for forretningen, fordi gode relationer nok skal komme tilbage og købe, når de får behovet.  I Skyskraber hjælper vi dig med at bygge relationer ved fx at skabe brugbar og relevant viden til din målgruppe. Efterspørger de fx viden om isolering af huse, så kan vi producere tekster og indhold, hvor kunderne kan finde svar på deres spørgsmål. Det giver god troværdighed for virksomheden, og loyale potentielle kunder.

 

Målrettet trafik

Er dit behov mere kampagneorienteret og leder du efter eksponering over for en helt bestemt målgruppe, er det en god ide at lægge en strategi, der giver målrettet trafik til din hjemmeside. Målrettet trafik kan fx være visninger af din reklamevideo på Facebook, hvor du har specifikke ønsker til geografi, køn, alder eller beskæftigelse.